|
|
 |
 |
|
|||||
| |
|||||
|
Hitler angreb Sovjetunionen 22. juni 1941 – Operation Barbarossa – og Niels Bo Poulsens bog, Skæbnekamp, er den store fortælling om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen – set fra den sovjetiske side af fronten. Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i det sovjetiske samfund og beskriver livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront, styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning – og han trækker ikke mindst historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres. Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og af, at erindringen om krigen også er blevet en kampplads og politisk sprængstof. |
|||||
| |
|||||
|
|||||
| |
|||||
| Skæbnekamp: Den tysk-sovjetiske krig 1941-1945 Gelfand, Vladimir. Sider: 80, 227, 335, 354, 356, 357, 420 |
|||||
|
De begivenheder, denne bog omhandler, udspandt sig, da denne forfatters bedsteforældre var unge, altså for godt tre generationer siden. Langt de fleste vidner til Den Store Fædrelandskrig – russernes navn for Hitlers overfald i 1941 og de følgende års krig – er derfor døde i dag. Man kan let få den tanke, at et historisk forløb, selv af de dimensioner og med den enorme politiske betydning, som kampene på Østfronten havde, efter 75 år er holdt op med at gøre sin indflydelse gældende. Krigen på Østfronten, Hitlers nederlag og Stalins sejr, er dog fortsat begivenheder, som påvirker Europa. Krigen var en skæbnekamp. Ikke blot afhang de kæmpende regimers og de to diktatorers personlige overlevelse af krigens gang; befolkningerne på og bag den enorme slagmark, som strakte sig fra Volgas bredder og til Elben, oplevede lidelser helt uden sidestykke i Europas nyere historie. Ikke alle led dog lige meget, og skylden for den blodige konflikt var heller ikke ligeligt fordelt: Nazityskland angreb uprovokeret Sovjetunionen den 22. juni 1941, og både i absolutte og relative tal kom flertallet af ofrene fra Sovjetunionen. På baggrund af Hitlers planer for en total udryddelse af Europas jøder og decimering eller trælbinding af en række andre nationer var Det Tredje Riges nederlag i maj 1945 en chance for en ny begyndelse for alle de involverede stater og deres befolkninger, og internt i Sovjetunionen regnede mange med, at terror og ensretning ville vige pladsen for mere frihed og bedre levevilkår.Den Røde Hær befriede Øst- og Centraleuropa fra nazisternes voldsherredømme, og Sovjetunionen var så at sige hovedentreprenøren i, at Anden Verdenskrig endte med aksemagternes totale nederlag. Sejren ændrede dog ikke afgørende på det stalinistiske systems funktionsmåde, og nye lidelser og strabadser ventede de hårdt prøvede folkeslag i det, som senere skulle blive kendt som Østblokken. Det kom til en mere end fyrre år lang sovjetisk dominans af stort set hele det område, Den Røde Hær havde befriet, en fortsættelse af Stalins brutale og for mange dødbringende undertrykkelsespolitik i ind- og udland samt skabelsen af en sovjetisk supermagt og etableringen af en global konfrontation mellem to ideologier, to økonomiske modeller og to alliancesystemer under ledelse af USA og Sovjetunionen.Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens efterfølgende kollaps så det ud til, at krigsudfaldet i 1945 ikke længere dikterede de politiske og økonomiske forhold i Europa. I dag er verden da også på afgørende vis en anden end i 1945: Den verdensorden, som endnu rådede i 1989, var en europæisk-transatlantisk, hvor magt, velstand og det globale førerskab groft sagt var placeret på en akse fra Washington til Moskva. Kloden er i dag præget af langt flere poler og en langt mere jævn – men ikke nødvendigvis homogen og retfærdig – spredning af magt, velstand og toneangivende ideer og teknologier mellem en række lande og regioner. Set i et globalt perspektiv, i en verden, hvor de færreste mennesker er indbyggere i de stater, som deltog i eller led under skæbnekampen på Østfronten, er krigens ekko da også kun svagt hørbart. I en europæisk kontekst har østkrigens konsekvenser dog meldt sig med uventet stor styrke de seneste år. Man kan naturligvis ikke reducere den blodige krig, der nu foregår i det østlige Ukraine, eller den deraf affødte konflikt mellem Rusland og en bred vifte af andre lande, til et produkt af krigen 1941-1945. Men det er heller ikke forkert at hævde, at havde det ikke været for en meget forskellig opfattelse af krigen mellem eksempelvis borgere i det østlige og vestlige Ukraine eller mellem polakker og russere, havde en væsentlig del af det mentale brændstof, som skaber og vedligeholder fjendebillederne bag de aktuelle konflikter, ikke eksisteret. Ruslands reaktionsmønster kan ligeledes kun forstås, hvis man forstår, at sejren i Anden Verdenskrig set med russiske øjne ikke blot stadfæstede landets naturlige stormagtsstilling, men også betød, at det øvrige Europa stod i en særlig moralsk gæld til landet. Derfor er det også i dag særdeles relevant at kende krigen på Østfronten, herunder dens virkningshistorie og de stridende fortolkninger om udlægningen af krigen og dens lære. Denne bog baserer sig på min bog Den Store Fædrelandskrig, som udkom i efteråret 2007. Temaer og struktur er grundlæggende de samme i denne bog, men læsere, som skulle have mod på at læse Skæbnekamp, og som stadig husker dens forgænger, vil alligevel på flere områder kunne berede sig på en anden læseoplevelse. Dels er teksten skrevet igennem og justeret rent sprogligt. Dels er bogen opdateret med den vigtigste forskning, som er udgivet siden 2007. Jeg har også slettet en række eksempler og passager, som jeg ved genlæsningen fandt overflødige. I forbindelse med opdateringen er der også sket det, at billedsiden er blevet væsentligt justeret, og de fleste af bogens illustrationer er således nye. Endelig har jeg omstruktureret et par kapitler og tilføjet et nyt kapitel om synet på krigen i nutidens Rusland og andre stater i det tidligere Sovjetunionen og dets nabolag. Det er dermed mit håb, at Skæbnekamp ikke blot kan bruges til at forstå krigen på Østfronten, men også kan gøre læserne klogere på den store rolle, krigen spiller i de aktuelle relationer mellem en række stater i den tidligere østblok og i russisk selvforståelse og indenog udenrigspolitik. Niels Bo Poulsen, Gadstrup, foråret 2016 |
|||||
| |
|||||
 |
|||||
| |
|||||
| Tak Grunden til Skæbnekamp blev lagt med et uddannelsesstipendium fra Anne Marie og Eigil Jørgensens legat i 1999, som satte mig i stand til at foretage indledende forskningsrejser og konferencedeltagelse. Jeg er vedvarende taknemmelig for denne generøse støtte, ikke mindst fordi den også inspirerede mig til det ph.d.-projekt om Sovjetunionens efterforskning af nazisternes krigsforbrydelser, jeg gennemførte i årene 2001-2004. Meget af den viden, jeg formidler i denne bog, blev skabt samtidig med, at jeg skrev på min ph.d.-afhandling, og på den baggrund skal der lyde en meget varm tak til min altid engagerede ph.d.-vejleder lektor Niels Erik Rosenfeldt, Københavns Universitet. En række andre forskerkollegaer har gennem årene ydet bidrag til denne bog gennem gode diskussioner eller kommentarer til min forskning. Herfor takker jeg Bent Jensen, Cecilie Banke, Claus Bundgård Christensen, Erik Kulavig, Karl Christian Lammers, Michael Clemmesen, Peter Scharff Smith, Therkel Stræde, Torben Jørgensen, og Uffe Østergaard. Særligt har jeg nydt godt af Lars Grønbjerg og Claus Mathisens ekspertise – begge har læst og kommenteret manuskriptet. Jeg vil også gerne rette en meget varm tak til bibliotekar Birte Rasmussen, Roskilde Bibliotek, for omfattende og tidskrævende bistand til at forvalte mine mange og oftest langvarige hjemlån fra nær og fjern og tilsvarende til personalet på Forsvarets Bibliotekscenter, som gennem årene har ydet en service langt ud over, hvad man kunne forvente. Jeg har generelt oplevet en smertefri og hurtig behandling af mine arkivansøgninger i Rusland og takker særligt personalet på Den Russiske Føderations Statsarkiv og Det Russiske Statsarkiv for Social og Politisk Historie for råd og vejledning under mine forskningsophold. Mine Ruslandsophold har gennem årene været fagligt beriget af gode samtaler med Ilja Altman, Fond Holocaust, og Julia Kudrina, Det Russiske Videnskabsakademi, samt Karel Berkhoff og Nanci Adler fra det hollandske Institut for Krigsdokumentation. Det skiftende personale på den danske ambassade i Moskva, først og fremmest Christian Dons Christensen, Klavs Lawes, Poul Martin Linnet og Per Carlsen, har gennem årene hjulpet med praktisk vejledning og tiltrængt socialt samvær. For en god kombination af venskab og praktisk hjælp til ophold i Sankt Petersborg og Demjansk takker jeg Ane Petersen. Til at arbejde i de litauiske arkiver har jeg fået god og effektiv bistand fra Ronaldas Racinskas, sekretær for den litauiske historikerkommission. Dixie Simonsen takkes for lån af bøger om litauiske forhold. Toomas Hiio, sekretær for den estiske historikerkommission, takkes for råd og bistand med hensyn til situationen i Estland under krigen. Til sidst den mest centrale tak: Til min familie, som ikke blot har accepteret de mange aftener og weekender, som udarbejdelsen af Skæbnekamp, dens forgænger Den Store Fædrelandskrig og mine øvrige bøger har krævet, men også lagt ryg til mine mange udlandsrejser og de endnu hyppigere mentale afstikkere til Østfronten. I har gennem mange år trofast lagt øre til mine tilbagevendende beretninger om nye, spændende oplysninger fra arkiver og bøger. Og I har i slutfasen bidraget med stor opbakning, utrolig langmodighed og stået for både konstruktiv kritik og korrektur. |
|||||
© Niels Bo Poulsen
© Gyldendal
датский язык